#Twundtur

Det Nye Universitetshospital

Afholdt den 23. maj 2017, 17:00 Aarhus

Det røde bånd, der markerede indvielsen af Danmarks største hospital (Det Nye Universitetshospital i Aarhus), blev for nyligt klippet, og de første af de nye hospitalsbygninger i Skejby er nu taget i brug af både patienter og personale.

Kommer man forbi en af indfaldsvejene i det nordlige Aarhus, er det dog tydeligt, at der stadig er gang i kraner og byggeri. Håndværkerne har endnu ikke forladt byggepladsen, og der bygges fortsat på livet løs!

Men hvad er det egentlig, de bygger, hvor stort bliver det, og hvornår er det færdigt? Kommunikationsansvarlig på byggeprojektet, Sanne Juul (@SanneJuuul), fortæller om det gigantiske byggeri, og tager os med en tur rundt i de nye bygninger. Her kigger vi blandt andet indenfor i den nye Akutafdeling med skadestue og lægevagt, besøger et sengeafsnit med de nye en-sengs-stuer, ligesom vi kigger ind i hospitalets hjerte med enorme tekniske installationer, herunder den højteknologiske rørpost, der forgrener sig ud i hospitalet med intet mindre end 15 km rør.

Bliv lidt klogere på det nye superhospital i denne video på Facebook.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil være blandt de første til at høre om nye Twundture

Idé og koncept: @LasseBaagoe · Site: @spiri · Mere information · Modtag nyhedsbrev · Mere information · Privatlivspolitik